Her lukkes en skole

Her lukkes en skole som mange før

hvorfor? fordi vi skal spinke og spare

jovist, det forstås, gør som man jo bør

men et er givet, det bør jeg forklare:

når højskolen skæres

og ånden fortæres

vil demokratiet umuligt ku' næres

og sygner hen

og sygner hen

Men hvad kan en skole der står så fri
og hejser flaget i storm og i stille?
og knejser i ånd og i friværdi
det'r ganske vist: at lære at ville
at give en chance
for storsindsballance
det muntre køkken af tvivlens fajance
et sted at stå
et sted at stå

At stå når man længes og undres på
hvad livet byder af mulige veje
at famle, at findes og genopstå
at få sig selv og sit frisind i eje
at ku galopere
og stærkt insistere
når dannelsen ligger med strenge veer
og finde form
og finde form

at finde en form der kan tænke nyt
at tro på det der er roden til livet
at opdage fælleskab ej et yt
at skabe der hvor intet er givet
i andre at hente
at gå og at vente
at muligheder er altid i mente
som vækst og værd
som vækst og værd

I lukker en skole som mange før
når krisen kradser og ånden den bæver
men før der står "Lukket" her på min dør
så vid at højskolen bundlinjen hæver
den skaber en måde
et svar på en gåde
en mulighed for folket at råde
og tænke selv
og tænke selv

Melodi: jo jo gøgleri

højskolebladet i bogen..

melodi: Bladet i bogen sig vender

Bladet i bogen sig vender
som skæbneskriv
under let rystende hænder
og ypper kiv

Skolen som skabtes for livet
oplyste kår
det der var folkeligt givet
kam til dit hår

mulige måder at virke
helt uden tvang
bonede gulve der knirke
fælleskabssang

måder at greje forstanden
frihed og mod
måder at møde hinanden
som fælles blod

højskolen skæres til benet
dannelsesarv
hvis folkeånden bliver stenet
graves en grav

Bladet i bogen med snilde
binder en mund
lærdom det er at ville
frihed er rund

Holder ikke med nogen særlig

Holder ikke med nogen særlig,
Holder mere om og af
og for at være ærlig
var det engang danskens sag

Jeg lærte i skole og hjemme
om særegne tanker og værd
og oplysnings stærke stemme
og menneske første og nær

jeg læste i bøger og hørte
historieske vinger der sang
i melllem de dybe dale
og nattergale klang

jeg lærte om Kold og Grundtvig
og frisind og myternes sprog
om oplyste folk kontra ufri
om vigtige gloser i bog

Jeg fik gennem danmarkshistorien
et indblik i skift og behov
og lærte poestisk at bygge
en by der var blød, gennem lov

Jeg lærte at skønne på frihed
på tro og på håb og på mod
retfærdiges søvn og på lighed
på orden såvel som på rod

Jeg lærte at elske min verden
kulturen og menneskers bro
i mødesteder og færden
på tværs af lande og tro

jeg fik i opdrag en tone
så mild at den synger sig selv
at kærlighed er herboende
fra tanke til livskildevæld

nu spørger jeg igen folk og frænde
hvad vil vi, i tanke og sind
et hadets bål fyldt med brænde
lykkens dør, går dog ikke ind.

Hvorledes skal folket forandre
en verden til frihed og liv
hvis "menneske først" udvandrer
og mellem os ypper kiv?

Udflytnings tvangssang :-)

Venner, ser på Danmarks kort
Tekst: Chr. Richardt, 1889 / Astrid Søe 2015
Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard, 1906

Venner, ser på Danmarks kort
ser, så I det aldrig glemmer,
Der skal fiskes efter stemmer,
Djøfferne syns det er hårdt!
Arbejdspladser de skal flytte,
Før vort regneark gir nytte!
Målt i stemmer er det stort,
Statens flag i udkantslort!

Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
Selvom ansatte de skrige,
Må på valsen de nu gå,
Morten Korch og Dannevirke,
Under laksko de nu knirke
Akademisk teft og tro

Hist på vejen står en ko.

Danmark, mellem hav og hav
Kæmper med at integrere,
Hvem skal jer nu reperere?
Uden starbucks, stad og chow.
Kan man tænke ud af boksen
Uden Gun britts føn og voxen?
Blir man multinational
Af en landlig hanes gal?

Venner, se på Jobindex,
se, så aldrig I det glemmer!
Når finansloven den klemmer,
Og din kurve blir konveks!
til I ender med at bede:
skærm, O stat, vor gamle rede,
skænke os et arbejdsliv,
Uden landligt direktiv!

Nasa live fra Hjallerup

Vi venter med spænding og nerver

På Nasa der barsler med vid 

Hvad fandt de med deres rumfærger?

En and eller noget med bid?

En vandpyt og fem gummistøvler?

En marsbar der er pakket ud?

En flyttemand der går og bøvler?

Rudolf med den rød tud?

Alligevel tror jeg nu næppe

At de fandt en ravklump fra Skagen 

En hjemløs der sov i sit tæppe

En mellemøstlig imam

Jeg tvivler på fund af aviser

Et demokrati og et folk

Måske de har fundet forstanden?

Der kan være jordens tolk.

Snart livestreamer Nasa det hele

Og snakker om Breaking og news

En verdensnyhed at dele

En teleprompter med clues

Og imens suser to satellitter

Rundt og filmer et hav der er gråt

Og klimakrisen den hitter

For i nuet der går det jo "godt"

Vi har kastet med krudt på vor klode

Vi har svinet og rodet og bragt

Skidt og skrammel til rummets kustode

Ryd så op, lige nu blev der sagt

Gad vide om kræmmer og krejler

Nu endelig står med beviser

Når Nasa til Hjallerup bejler

"Vi har fundet en MARSkendiser" 

Blodmåne

Mor måne har fået det røde

Og buttet og rund står hun op

Så lækker som rødgrød med fløde

Med kurver på sind og på krop

Mor måne står nøgen og nynner

En vise af "røde mor"

Og bryster sig af sine ynder

Og blotter sig for vores jord

Mor måne i skyggen af kloden

matronen er fuld og lidt plat

Befriet og helt plukkemoden 

Hun hvisker "vær min nu i nat"

Mor måne har sange om lykke

Hun løsner en drøm at forstå

Og svæver som nattens guldsmykke

Og lyser som kun måner må

//Astrid Søe

Vi snubler i ordet

Vi snubler i ordet

Og deler et folk

For ordet på bordet

Det kom uden tolk

Fornuften låst inde

Og viden lagt bort

I kamp om at vinde

Kun hårdt mod hårdt

Engang var det danske

At samtale frit

Og ikke forvanske 

Et frisind som kit

Vi skabte forenet

En tale-kultur

Der skar ind til benet 

Og skiftes på tur 

Hvad hjælper det folket

At skænde og gå?

Hvis ryggen er dolket

Og tonen er rå?

Skøn på hvad der menes

Det samler igen

Skønt vi ikke enes

Så er du min ven

At enes er ikke 

Et mål i sig selv 

Til det må vi nikke 

I arv og i gæld

Men kunsten at lytte

Og lære og se

I borg og i hytte

Er der vi blir til

//Astrid Søe 2015