Vi snubler i ordet

Vi snubler i ordet

Og deler et folk

For ordet på bordet

Det kom uden tolk

Fornuften låst inde

Og viden lagt bort

I kamp om at vinde

Kun hårdt mod hårdt

Engang var det danske

At samtale frit

Og ikke forvanske 

Et frisind som kit

Vi skabte forenet

En tale-kultur

Der skar ind til benet 

Og skiftes på tur 

Hvad hjælper det folket

At skænde og gå?

Hvis ryggen er dolket

Og tonen er rå?

Skøn på hvad der menes

Det samler igen

Skønt vi ikke enes

Så er du min ven

At enes er ikke 

Et mål i sig selv 

Til det må vi nikke 

I arv og i gæld

Men kunsten at lytte

Og lære og se

I borg og i hytte

Er der vi blir til

//Astrid Søe 2015