At hele hvad der deler

At hele hvad der deler 

I denne tvivlombruste tid

Med livrem eller seler

Vilkårlighed af vid

At sidde på en sten i læ

Og se fornuften stille dræ

Nedsunket opstands tanke 

Vær selv en redningsplanke

På vådevand af skæbne

Er båden last og brast med håb

Tålmodig tillid væbne

Mod kuld og bølge dåb

I horisont forjættet land

Og håbet lys mig ej i band

Tag hånd om vej og verden

Og led mig i min færden

Mod hegn og mur du trykkes

Slår hånden mod det tomme rum

Og ingen grænse rykkes 

Når dagen den er stum

Du kalder med en krop af mod

Og synker sammen for min fod

Forladt af småligheden

Og død i ensomheden

En uvished der deler

Et folk der bor hvor bøgen står

I ord der intet heler

Og ingen hjerter når

Forladt forandret frost og frygt

Du strides med hvad der er trygt

Lad angsten dø og falde

For kærligheden kalde

//Astrid Søe 2015