onsdag den 24. september 2008

Dræbersneglen i kommunekassen


FOTO: Dræbersnegl Syddjurstype. Tvekøn.

Molbohistorie 1.
Dræbersneglen i kommunekassen
En sommer, da kommunen trådte vande i kommunekassen, havde molboerne fået besøg af en dræbersnegl.
Den havde fået den grimme vane at bevæge sig, med sit slimede spor, frem og tilbage i kommunens budget for at fange plovmænd og tusser.
Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at dens slim ville få hele kommunekassen til at gå i opløsning.
De talte længe sammen frem og tilbage om, ... ... hvordan de skulle få den jaget bort.
Til sidst blev de enige om, at et barn skulle kravle ind i kommunekassen og drive dræbersneglen ud.
Men lige da barnet stod og skulle til at kravle ind i kassen, opdagede de, at barnet havde en lang snotnæse, og så blev de bange for, at barnet ville lave, et lige så stort slimspor i budgettet som dræbersneglen.
Dér stod de - . Endelig fik en af dem en god idé! han foreslog, at man skulle stille så mange børn så tæt sammen at snottet løb ned i nabobarnets madkasse og derfor ikke ramte kommunekassen. Så ville børnene jo ikke afsætte et slimspor.
Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og lukkede en masse daginstitutioner; ... .. og så gik geledder af børn ind i kommunekassen, for at kunne jage dræbersneglen ud.
På den måde kom barnets snot ikke på budgettet, men barnet havde stadig en lang næse!


Molbohistorie 2. (Den gode gamle)
Storken i Kornmarken.
En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork.
Den havde fået den grimme vane at spankulere frem og tilbage på deres mark for at fange frøer. Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at den skulle trampe al kornet ned på marken.
De talte længe sammen frem og tilbage om, ... ... hvordan de skulle få den jaget bort.
Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud.
Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han havde sådan nogle store og brede fødder, og så blev de bange for, at han skulle træde mere korn ned end storken.
Dér stod de - . Endelig fik en af dem en god idé! han foreslog, at man skulle bære hyrden ind på marken, så kunne han da ikke træde kornet ned.
Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og løftede markleddet af og satte hyrden op på det; ... .. og så bar otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storken ud.
På den måde trådte hyrden ikke spor korn ned med sine store fødder.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Kære Blog-læser.
Efterlad gerne dit eget aftryk i ord og kommentarer.
God dag!