Evighedens kys på panden

Med ønske om en smuk vinter og en glædelig fredfyldt jul til alle mennesker i hver en tro, tanke & tilværelse .

Astrid Søe

Evighedens kys på panden
Tone: Det er hvidt herude.

Tekst: Astrid Søe

I decembers mørke

gror til trods for jordens tørke

spiren frem af vores sind.

De som elsker, bringer våren

trodsigt elskov tørrer tåren

bort fra vintrens frosne kind.

Hvor de hjerter længes

efter tiden hvor de stænges

i et fælles toneslag.

Midt i årets sidste drejning

skrives ind på livets regning

-Hjerteslag, decemberdag.

Kærlighed er varme!

Og i julens strålearme

ordets højtid giver sprog

til de folk der gir´ hinanden

evighedens kys på panden

fælles navn i livets bog.

Først og sidst fornemmer

de som elsker, engles stemmer

sang om julebud og håb.

I de gamle ord der sagde:

at det skete i de dage

ligger kærlighedens dåb.

Kærlighedens banken

-er musik der rører tanken

skaberkraft til alle ord.

Kærligheden bor i alle

midt i mørket vil den kalde

og du genkende dens ord.

Fuld af fordums ælde

ser man elskov overvælde

ensomhedens trange kår.

Kærligheden bliver frygtsom

midt i sneen livet nedkom

med de ord der ej forgår.

Lad de læber mødes

som kan mærke, livet fødes

i en krans af kærlighed!

I de ord vi gir hinanden

der er våren genopstanden

-vores ord er træets ved!