Udflytnings tvangssang :-)

Venner, ser på Danmarks kort
Tekst: Chr. Richardt, 1889 / Astrid Søe 2015
Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard, 1906

Venner, ser på Danmarks kort
ser, så I det aldrig glemmer,
Der skal fiskes efter stemmer,
Djøfferne syns det er hårdt!
Arbejdspladser de skal flytte,
Før vort regneark gir nytte!
Målt i stemmer er det stort,
Statens flag i udkantslort!

Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
Selvom ansatte de skrige,
Må på valsen de nu gå,
Morten Korch og Dannevirke,
Under laksko de nu knirke
Akademisk teft og tro

Hist på vejen står en ko.

Danmark, mellem hav og hav
Kæmper med at integrere,
Hvem skal jer nu reperere?
Uden starbucks, stad og chow.
Kan man tænke ud af boksen
Uden Gun britts føn og voxen?
Blir man multinational
Af en landlig hanes gal?

Venner, se på Jobindex,
se, så aldrig I det glemmer!
Når finansloven den klemmer,
Og din kurve blir konveks!
til I ender med at bede:
skærm, O stat, vor gamle rede,
skænke os et arbejdsliv,
Uden landligt direktiv!

Nasa live fra Hjallerup

Vi venter med spænding og nerver

På Nasa der barsler med vid 

Hvad fandt de med deres rumfærger?

En and eller noget med bid?

En vandpyt og fem gummistøvler?

En marsbar der er pakket ud?

En flyttemand der går og bøvler?

Rudolf med den rød tud?

Alligevel tror jeg nu næppe

At de fandt en ravklump fra Skagen 

En hjemløs der sov i sit tæppe

En mellemøstlig imam

Jeg tvivler på fund af aviser

Et demokrati og et folk

Måske de har fundet forstanden?

Der kan være jordens tolk.

Snart livestreamer Nasa det hele

Og snakker om Breaking og news

En verdensnyhed at dele

En teleprompter med clues

Og imens suser to satellitter

Rundt og filmer et hav der er gråt

Og klimakrisen den hitter

For i nuet der går det jo "godt"

Vi har kastet med krudt på vor klode

Vi har svinet og rodet og bragt

Skidt og skrammel til rummets kustode

Ryd så op, lige nu blev der sagt

Gad vide om kræmmer og krejler

Nu endelig står med beviser

Når Nasa til Hjallerup bejler

"Vi har fundet en MARSkendiser" 

Blodmåne

Mor måne har fået det røde

Og buttet og rund står hun op

Så lækker som rødgrød med fløde

Med kurver på sind og på krop

Mor måne står nøgen og nynner

En vise af "røde mor"

Og bryster sig af sine ynder

Og blotter sig for vores jord

Mor måne i skyggen af kloden

matronen er fuld og lidt plat

Befriet og helt plukkemoden 

Hun hvisker "vær min nu i nat"

Mor måne har sange om lykke

Hun løsner en drøm at forstå

Og svæver som nattens guldsmykke

Og lyser som kun måner må

//Astrid Søe

Vi snubler i ordet

Vi snubler i ordet

Og deler et folk

For ordet på bordet

Det kom uden tolk

Fornuften låst inde

Og viden lagt bort

I kamp om at vinde

Kun hårdt mod hårdt

Engang var det danske

At samtale frit

Og ikke forvanske 

Et frisind som kit

Vi skabte forenet

En tale-kultur

Der skar ind til benet 

Og skiftes på tur 

Hvad hjælper det folket

At skænde og gå?

Hvis ryggen er dolket

Og tonen er rå?

Skøn på hvad der menes

Det samler igen

Skønt vi ikke enes

Så er du min ven

At enes er ikke 

Et mål i sig selv 

Til det må vi nikke 

I arv og i gæld

Men kunsten at lytte

Og lære og se

I borg og i hytte

Er der vi blir til

//Astrid Søe 2015

At hele hvad der deler

At hele hvad der deler 

I denne tvivlombruste tid

Med livrem eller seler

Vilkårlighed af vid

At sidde på en sten i læ

Og se fornuften stille dræ

Nedsunket opstands tanke 

Vær selv en redningsplanke

På vådevand af skæbne

Er båden last og brast med håb

Tålmodig tillid væbne

Mod kuld og bølge dåb

I horisont forjættet land

Og håbet lys mig ej i band

Tag hånd om vej og verden

Og led mig i min færden

Mod hegn og mur du trykkes

Slår hånden mod det tomme rum

Og ingen grænse rykkes 

Når dagen den er stum

Du kalder med en krop af mod

Og synker sammen for min fod

Forladt af småligheden

Og død i ensomheden

En uvished der deler

Et folk der bor hvor bøgen står

I ord der intet heler

Og ingen hjerter når

Forladt forandret frost og frygt

Du strides med hvad der er trygt

Lad angsten dø og falde

For kærligheden kalde

//Astrid Søe 2015

Gud - Kend ham på Gnækket.. tanker om Peter Mouritzen og Jens Koudahl bog "Da Gud gik i gang".

Gud - Kend ham på Gnækket.


Gud er nummer ét i køen til jobcenterets iværksætterkursus. Regeringen har skåret i ugerne, så der er bare 7 dage til at skabe ALT. Og det er godt, for Gud har mange lyse ideer, hvis man læser med hos Mouritzen.
Det handler om PH ballance.
At finde rette ståsted mellem surt og sødt, base og syre.
Solen og lyset er hos tegner jens Koudahl en PH lampe der, der giver gamle dønninger til Poul Henningsens skaber univers. Et mødested mellem handling, form og sprog.
I det hele taget handler "Da Gud gik i gang" om en særegen balance mellem lys, skygge og liv.

Gud kan, med et gammelt ord grine med maven uden at åbne munden, nøjagtig som en rar bedstefar fra Vrå eller omegn.
For der er noget helt ualmindeligt almindeligt ved Gud, noget genkendeligt og tænksomt, som en facebook-selfie en morgen hvor solen står op og man vågner med trangen til at gå i gang.

Det er både en meget dansk historisk-poetisk Gud og Grundtvigsk Gud vi møder i bogen.
Tro er et mødested, siger bogen.
Et mødested der ikke tvinger sit eget opdrag igennem, men en gåtur hvor baglommen er fyldt af menneskeliv og uforklarelige greb om tilværelsen.

Man skal aldrig himle over hr. Mouritzens jordnære bibelfortællinger. De er helt ned på jorden, i øjenhøjde med læseren og med menneske først.

Læs den før din præst : )

//Astrid Søe

Årets citat 2015

Året er endnu ikke gået, alligevel tør jeg godt kåre årets mest dækkende og samlende citat 2015.
Et år med klimakrise, folkemøde med ytringsfrihedsfokus, folketingsvalg, rumrejse og flygtninge.
Opsummeret står Andreas Mogensens første ord, da han efter kollision med kloden, åbner munden for at ytre sig siger:

"Jeg var noget rundtosset"
Det er nok årets klogeste og mest opsummerede bemærkning. Tak.