Blodmåne

Mor måne har fået det røde

Og buttet og rund står hun op

Så lækker som rødgrød med fløde

Med kurver på sind og på krop

Mor måne står nøgen og nynner

En vise af "røde mor"

Og bryster sig af sine ynder

Og blotter sig for vores jord

Mor måne i skyggen af kloden

matronen er fuld og lidt plat

Befriet og helt plukkemoden 

Hun hvisker "vær min nu i nat"

Mor måne har sange om lykke

Hun løsner en drøm at forstå

Og svæver som nattens guldsmykke

Og lyser som kun måner må

//Astrid Søe

Vi snubler i ordet

Vi snubler i ordet

Og deler et folk

For ordet på bordet

Det kom uden tolk

Fornuften låst inde

Og viden lagt bort

I kamp om at vinde

Kun hårdt mod hårdt

Engang var det danske

At samtale frit

Og ikke forvanske 

Et frisind som kit

Vi skabte forenet

En tale-kultur

Der skar ind til benet 

Og skiftes på tur 

Hvad hjælper det folket

At skænde og gå?

Hvis ryggen er dolket

Og tonen er rå?

Skøn på hvad der menes

Det samler igen

Skønt vi ikke enes

Så er du min ven

At enes er ikke 

Et mål i sig selv 

Til det må vi nikke 

I arv og i gæld

Men kunsten at lytte

Og lære og se

I borg og i hytte

Er der vi blir til

//Astrid Søe 2015

At hele hvad der deler

At hele hvad der deler 

I denne tvivlombruste tid

Med livrem eller seler

Vilkårlighed af vid

At sidde på en sten i læ

Og se fornuften stille dræ

Nedsunket opstands tanke 

Vær selv en redningsplanke

På vådevand af skæbne

Er båden last og brast med håb

Tålmodig tillid væbne

Mod kuld og bølge dåb

I horisont forjættet land

Og håbet lys mig ej i band

Tag hånd om vej og verden

Og led mig i min færden

Mod hegn og mur du trykkes

Slår hånden mod det tomme rum

Og ingen grænse rykkes 

Når dagen den er stum

Du kalder med en krop af mod

Og synker sammen for min fod

Forladt af småligheden

Og død i ensomheden

En uvished der deler

Et folk der bor hvor bøgen står

I ord der intet heler

Og ingen hjerter når

Forladt forandret frost og frygt

Du strides med hvad der er trygt

Lad angsten dø og falde

For kærligheden kalde

//Astrid Søe 2015

Gud - Kend ham på Gnækket.. tanker om Peter Mouritzen og Jens Koudahl bog "Da Gud gik i gang".

Gud - Kend ham på Gnækket.


Gud er nummer ét i køen til jobcenterets iværksætterkursus. Regeringen har skåret i ugerne, så der er bare 7 dage til at skabe ALT. Og det er godt, for Gud har mange lyse ideer, hvis man læser med hos Mouritzen.
Det handler om PH ballance.
At finde rette ståsted mellem surt og sødt, base og syre.
Solen og lyset er hos tegner jens Koudahl en PH lampe der, der giver gamle dønninger til Poul Henningsens skaber univers. Et mødested mellem handling, form og sprog.
I det hele taget handler "Da Gud gik i gang" om en særegen balance mellem lys, skygge og liv.

Gud kan, med et gammelt ord grine med maven uden at åbne munden, nøjagtig som en rar bedstefar fra Vrå eller omegn.
For der er noget helt ualmindeligt almindeligt ved Gud, noget genkendeligt og tænksomt, som en facebook-selfie en morgen hvor solen står op og man vågner med trangen til at gå i gang.

Det er både en meget dansk historisk-poetisk Gud og Grundtvigsk Gud vi møder i bogen.
Tro er et mødested, siger bogen.
Et mødested der ikke tvinger sit eget opdrag igennem, men en gåtur hvor baglommen er fyldt af menneskeliv og uforklarelige greb om tilværelsen.

Man skal aldrig himle over hr. Mouritzens jordnære bibelfortællinger. De er helt ned på jorden, i øjenhøjde med læseren og med menneske først.

Læs den før din præst : )

//Astrid Søe

Årets citat 2015

Året er endnu ikke gået, alligevel tør jeg godt kåre årets mest dækkende og samlende citat 2015.
Et år med klimakrise, folkemøde med ytringsfrihedsfokus, folketingsvalg, rumrejse og flygtninge.
Opsummeret står Andreas Mogensens første ord, da han efter kollision med kloden, åbner munden for at ytre sig siger:

"Jeg var noget rundtosset"
Det er nok årets klogeste og mest opsummerede bemærkning. Tak.

Havregrødssang

melodi:jorden drejer om sin akse.

På min lange indkøbsliste 

står der: husk nu mælk og kød

jeg har orden på det meste

bønnerne de skal i blød

mel til boller og til jævning

æg og honning, fisk og bær

der skal være gær til hævning

på beløbet, tak som ber.

Middagsselskab med de nære

rester fra de riges bord

retterne er ganske sære

men rustikke, kendt fra nord

jeg kan blære mig med kunnen

jeg kan vokse i min mad

men jeg bør nok egentlig sende

tak til landmanden som gad.

Rucola og artiskokker

dem har andre sat i jord

gulerødder, ja for pokker

på det store kolde bord

jeg har alt hvad jeg begærer

men har intet sået selv

og den frugt som træet bærer

får jeg dog alligevel

Jeg kan huske mine bøffer

gik og gumlede på hø

et par tusind søde “øffer"

de blev født kun for at dø

men alligevel er tanken

at naturens løb er godt

alt der kommer, må gå planken

der har tusind slægtled trådt

Havregrøden står og simrer

koger over og blir brændt

ved komfuret fravær glimrer

jeg blir reddet sår’n omtrendt

for du smiler denne morgen

mens du vasker gryden op

for nu bærer jeg på våren

i min egen spire krop

Astrid Søe 2014

Noget der bestandigt sker

melodi: der dukker af disen:

Jeg går gennem asfaltens gader og grå
og plukker et menneske ord
om livet på landet hvor himlen er blå
og alting opstår gennem jord
jeg læner min pande mod muren og ser
at solen står op, mens jeg ler
naturen er kraft
vi altid har haft
og noget der bestandigt sker.

Jeg længes mod marken hvor kornet står tæt
og kilder mit knæ og min fod
jeg husker i kærlighed når jeg er mæt
at modet dog altid har rod
at alt hvad jeg vokser og gror er din lov
historien vendt med en plov
naturen er kraft
vi altid har haft
du spirer jo selvom jeg sov

Maskinerne drejer og diesel gir gas
og traktoren spærrer en vej
jeg holder i kø, trækker ud, giver plads
for høsten betyder for dig
at natten må bruges og kornet skal ind
før efterårsregnen og vind
naturen er kraft
vi altid har haft
du kender dens gang i dit sind

Jeg ved der er vilje og vej der skal nåes
og lykken er lune og vejr
og regnen skal komme til frøet der såes
og læhegnet værne især
du lytter til vinden og frosten der går
og ukrudt er kam til dit hår
naturen er kraft
vi altid har haft
din skæbne er skift år for år.

Astrid søe 2014