Et jævnt og muntert, fejlfrit liv på jord. Sang til samtiden

Melodi: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

Tidsbillede 2017 – Astrid Søe

Et liv af mening, fejlfrit og perfekt

med karakterer der kan tæve alle

lovlydig, ingen udbrud i affekt

rejs jer forsømte – fucked er dem der falde!

Jeg læser op på Kant og Kierkegaard

min flid er synlig og gir resultater

jeg står på række, venter på min tur

og efteraber - vi er vel primater.

Jeg har en holdning, til jeg tar’ en ny

jeg tror på alt - men anfægter min næste

for skikken følge eller landet fly

men hvem er jeg? – Det må vel Facebook teste?

Jeg finder mig en quiz i dansker vid

og noget om at holde meste af katte

det viser sig min viden er frigid

jeg er et speltsegment – Ja tak, en Latte.

Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

det lyder som et levn fra svundne tider

nu haster vi, drive-in som nadverbord

og fælleskab er svært for individer.

Men når nu livets spotlight slukkes helt

og links og like’s har mistet deres gåde

har jeg mon nået nok, fik jeg mig delt?
Du jævne liv, kom hid – og vis mig nåde!

-----

over samme læst en samtidsanalyse fra 2001

Tone: et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

At leve livet i den tid man har

Og ikke spille lotto for at vinde

Historiens frakke gør du ej er bar

Selv i voldsmoses ghetto fred du finde,

Det hjælper ikke stort med synoptik

Jeg tror du selv får øje på din glæde

Vi ønsker altid mere end vi fik

Selv ejerskab i troens tandemsæde:

Jeg troede jeg ku’ kvase jantes lov

Og råbte ud til alle at jeg turde.

Men jeg bliver’ sur når nogen sir hov, hov!

Slår hjernen fra mens jeg på flimmer lurer.

Så føler jeg mig hjemme, tryg og glad.

Og æder take-away og piller næse

Ser ugens stjerner i et dameblad

Som ingen selvsagt tror jeg gider læse

At være ung med tvivl og hvalpepund

Og skolens karakter der gør mig myndig

Nu trues jeg af villa, Volvo, hund.

Og børn med flere mænd gør man er kyndig.

Jeg sulter mig og bruger rynkecreme

Men lige meget hjælper det på huden.

Så hver dag leves som den var ekstrem

til døden endelig gir mig en på tuden.

Grundtvigs digt: et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.

Frit omdigtet til et moderne billedsprog og tidsbillede,

Astrid Søe september 2001

---

Grundtvigs oprindelig smukke digt til ungdommen:

Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ælde fædres spor

med ligeværdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt

lysvågent for alt skønt og stort herneden,

men med de dybe længsler velbekendt

kun fyldestgjort af glans fra evigheden;

Et sådant liv jeg ønsket al min æt

og pønsed’  på med flid at forberede,

og når min sjæl blev af sin grublen træt,

den hviled sig ved fadervor at bede.

Da følte jeg den trøst af sandheds ånd

At lykken svæver over urtegården,

Når støvet lægges i min skabers hånd

Og alting ventes i naturens orden:

Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår

Og blomsterfloret i den varme sommer,

Da modenhed i møde planten går

Og fryder med sin frugt, når høsten kommer!

Om kort, om langt blev løbebanen spændt,

Den er til folkegavn, den er til grøde:

Som godt begyndt er dagen godt fuldendt

Og lige liflig er dens aftenrøde.


læs også blogindlæg om dannelse her: 
https://astridsoe.blogspot.com/2016/05/at-fejle-er-at-leve.html

https://astridsoe.blogspot.com/2016/05/livet-er-en-mesterlre-vi-ikke-ma-miste.html

https://astridsoe.blogspot.com/2019/10/et-oplyst-folk-kan-aldrig-holdes-nede.html

Salme til konfirmation 2017 over serien SKAM

Melodi: Forårsdag af Anne Linnet

Tekst: Astrid Søe 2017 – Salme til konfirmanden, skrevet over serien SKAM.

Der går du, mellem ord af pligt og ære

Der går du gennem viden, tro og lag

Jeg spør’ dig kan du elske, overbære?

Og skelne mulm og nat, fra dag?

Jeg ved at dagen bærer lys og længsel

Jeg ved at mørket sænker ånd og lyst

Jeg ved man siger sjælen er et fængsel

der sættes fri på livets kyst

Men ser du, der er ingen sikker måde?

Forstår du kærlighedens store håb?

Kan du begribe evighedens gåde?

Og høre tvivl og sorgens råb?

Jeg ved at tro er ånd af liv og længsel

jeg ser at mennesket er mulighed

jeg ved at ungdom søger og skal finde

jeg ved, dit indre ved besked

Men når jeg fejler, når jeg mærker skammen?

Og når jeg ærgrer, raser og gir op?

Og når jeg falder ud og knuser rammen?

Og livet visner i min krop?

Da vil jeg hviske, alt er dig tilgivet

at fejle er at lære nu og her

korsfæstet og opstanden - ind i livet

tilgivelse er tillid værd

Du siger jeg kan læne mig mod livet?

Du siger jeg må bruge store ord?

At jeg er fuldbragt, elsket og tilgivet?

Drive-in på livets nadverbord?

Jeg sir at du er dagen der begynder

et håb der gror af altet og bliver ved

forladt er vores skyld og alt vi synder

blot vær mit påskeliljebed

Grundtvigs nytårstale 2016-2017

Vær velkommen herrens år

og velkommen 2017

Hvad var vel årets mening for mennesket, hvor var vel kjærlighedens væsen og mulighedens magelighed?

Den gamle strakte alle lemmer og gik frejdigt fra dør til dør og søgte den fortrolige samtale i den fælleskabsgivende forsamling.

Hvad var vel mennesket uden samtalen.

den der strækker sig, den der læner sig på det andet menneske.

Ordet skaber hvad det nævner og har grangiveligt skabt sig gennem 2016.

Danmark, du puslingeland der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.

Har du bemærket om vrælingerne skryder når skyggen står ligest?

Verden havde i bagklogskabens lys en foranderlig fjederham på.

Man fornemmede nok udgårdsloke kampe og midgårds måben.

Hugin og munin, Odins ravne, som timeligt kaldes internettet, fortætte vores syn på omverdenen og mangt et ukendt ord blev almindeligheder.

populisme, nationalisme, danskhed, shitstorm - og vi stemte om danmarkskanonen og eksporterede hygge og harme.

Og hvorledes mødte vi vor egen frihed, da den gjaldt, da den skulle gå forrest i færden for frænder?

Vi må huske det åg af ansvar der ligger på frihedens spinkle skuldre.

Den tyngde som vi måler vort fædreland og forfatning, fromgivne fornemmelse og forventning i.

Frihed først og sidst for ånden, 

hvor den virker uden arm, 

frihed derhos og for hånden, 

som gør gavn og ingen harm!

2016 blev mødestedet for arv, ånd og hånd.

Vi måtte genfinde vort hjertes inderste, vi måtte fremtidssikre åndsfriheden og opildne til oplysning. ej blot for folket, men om folket, fra folket og med folket.

Hvad jeg fandt i hjertegrunden 

lysten, roden, kilden til,

hvad jeg fandt i folkemunden 

udtryk for med liv og ild:

Fred og frihed, lys og læmpe, 

det er tidens sande tarv, 

men den må sig selv tilkæmpe, 

hvad ej til den gik i arv.

Hvad vi tilkæmper for vore næste, om de rimer på halal eller flæsk er dette, at:

Vil man ene frihed nyde, 

nøjes man med sin idé; 

vil man sig ved lyset fryde, 

sky man ej sig selv at se.

2017 bør pudse sine briller og gense sine egne gamle spor. den historie vi bærer med og deri en erindret fælles viden om verdens mødesteder.

Vi ved allerede hvad vej vi kan vandre, af hvilke stier vi træder sikrest og samstemmigt.

Vi kender tonen og melodien.

blot mangler vi at synge fælleskabet i hus.

Man kunne tilstræbe at 2017 er oplysningens år, at ordet i folkemunde er solskin for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde.

Hvorfor fremelske oplysning i en tid af tvivl, vil man spørge den gamle af dage - og det er enkelt at finde et værn-bårent ord der dækker for det.

Man bør være det mødested hvor mennesket giver stadig mening til hverandre.

Oplysning være skal vor lyst,

er det så kun om sivet,

men først og sidst med folkerøst

oplysningen om livet;

Og livet er det vi giver mening i os selv og i hinanden.

det der bærer samfund og verdens søjler, det der vander livets træ og gøder mark og mulighed.

Den gamle ønsker hele verdens befolkning et 2017 der tager varsomt fat på de nyeste skud, værner freden og friheden, ånder ondskaben i nakken og hilser hjertesproget på gensyn.

Tak for alle ord undervejs, mødesteder, muligheder og umålelige længsler.

Da skal man forskel kende

på solskin og på lyn,

skønt begge de kan brænde

og skabe klare syn,

thi, som fornuften giver,

det ene lys opliver,

det andet slår ihjel!

Godt nytår!

Se og hør Grundtvigs nytårstale på Youtube: https://youtu.be/gDB4vfq7pUY

www.astridsoe.dk